Den lange landsdækkende hårde vinter, der lige pludselig fik en brat afslutning grundet et for årstiden meget lunt varmefremstød, har givet en række yderst interessante forekomster for mange arter. Dette indlæg henviser til lidt forskellige typer af “smagsprøver”.
Her er resultaterne kun nævnt i tekstform. Hvis du vil se diagrammerne, må du kigge i projektbloggen.
Det er kendt, at hårde vintre kan reducere blishønebestanden, hvilket vores resultat hermed bekræfter. Kurven begynder faktisk at ligge under det forventede ret tidligt. En anden parameter her er, at en del af de steder, hvor deltagerne plejer at se arten, har været isdækkede, og dermed udskudt “ankomsten”. Vinterdødeligheden har så forsinket forløbet yderligere.
Påvirkning af vinteren kan også ses hos andre arter. Sangsvane er tilsyneladende blevet mest fortrængt i Østdanmark af kulden.
Tilsvarende forskel mellem Nord og Syd kan ses hos fx Blisgås.
Vi har gennem årene skrevet en del om forskelle mellem Øst og Vest for Tranen, men der er faktisk en tilsvarende Nord - Syd forskel.
Når man kigger på vinterobservationerne i DOFbasen ser det faktisk mest ud til, at det er en SV - NØ gradient, hvilket indikerer, at de danske Traner skulle være indvandret fra sydvest.
På DOF’s hjemmeside er Tranens indvandring beskrevet således:
“Tranen forsvandt som ynglefugl fra Danmark midt i 1800-tallet, men i 1952 blev der gjort et ynglefund i Råbjerg Mose i Vendsyssel. Op gennem 1970’erne og 1980’erne ynglede der kun 3-4 tranepar årligt, men fra omkring 1990’erne begyndte en fremgang, der er fortsat til i dag (2022). Den indvandrede først til Bornholm og Læsø, siden til det øvrige Jylland, Fyn, Lolland-Falster og Sjælland. I 1998 var der 13 sikre ynglefund, i 2011 ca. 155 par, og bestanden er siden øget voldsomt, til ca. 1000 par i 2022. Den generelle europæiske tilbagegang gennem 1960’erne og indtil midten af 1970’erne som følge af især jagt og dræning er således blevet vendt, bl.a. takket være en bedre beskyttelse af de vigtigste raste- og overvintringslokaliteter. Klimaændringerne betyder desuden en større overlevelse i og med, at tranerne ikke i samme omfang som før trækker sydpå om vinteren. Siden 1980’erne har tranen ligeledes vist sig i stand til at tilpasse sig opdyrkede landskaber med stor befolkningstæthed, først i Polen og Nordtyskland, siden herhjemme. For yderligere at styrke fremgangen i Danmark vil naturgenopretningsprojekter, der øger vandstanden i de moser, hvor arten yngler, være gavnlige.”
Umiddelbart peger de første ynglefund unægtelig mere på svenske fugle.
Kunne være et spændende emne at grave lidt mere i!
Ovenstående oplysninger er hentet fra Boligbirdingprojektet. Vi ville meget gerne fortælle om resultater fra Vestsjælland, men der skal være oplysninger fra mindst 30 deltagere for at give nogenlunde troværdige resultater. Pt er der 21 deltagere i VSJ, så der er et stykke vej endnu.
Lidt klip fra projektet:
Baggrund
Selvom Danmark er et lille land, er der regionale forskelle både mht de enkelte arters talrighed og ankomst om foråret. Den enkelte deltagers registreringer er en “stikprøve” et “tilfældigt” sted i landet. Når der er mange deltagere nok i et område (en afdeling, en kommune eller et andet veldefineret område) kan resultaterne sammenlignes med andre områder. Projektets muligheder for at afsløre nogle spændende forhold afhænger derfor helt at antallet af deltagere. Jo flere deltagere jo mere finmaskede sammenligninger kan vi foretage. Som en tommelfingerregel - Der skal mindst 30 registreringer i hver stikprøve for at en sammenligning kan give et nogenlunde sikkert resultat.
11-03-2026 LB
