Hans Ulrik Skotte Møller
F. 31.mar.1951. D. 12.okt.2025
Ved Hans Ulrik Skotte Møllers død har dansk ornitologi og naturforkæmperne mistet en af sine mest engagerede og respekterede personligheder.
I de tidlige teenageår havde Hans Ulrik i hjemmet på savværket i St. Hjøllund plantage en noget anden tilgang til fuglelivet. Han beskriver det selv senere sådan: ”Selv skød jeg 14 år gammel min første (og sidste) Spurvehøg i juni 1965, og året før havde man som led i 'vildtplejen' skudt de store Duehøgeunger på reden i familiens skovejendom (man sparede dog de gamle fugle).”
Hvordan det førte til at han blev medlem af DOF i 1965 og engagerede sig i studier af fuglenes forekomster og liv, ved vi ikke. Men det startede i det midtjyske.
Hans Ulriks kortlægningsoptællinger af de lokale ynglefugle i den hjemlige midtjyske plantage gav genlyd i større kredse med ynglefund af fornemme arter som Rødtoppet Fuglekonge (der var en egentlig raritet dengang) og Nøddekrige først i 70’erne. Sidenhen har det vist sig, at stedet faktisk er ”lokaliteten” for Nøddekrige. Når arten forsvandt fra alle andre områder i landet få år efter en invasion, kunne man stadig finde den i Hjøllund Plantage.
Disse optællingerne førte til et mere fast engagement i DOF’s Småfuglegruppe, der dengang blev ledet af Ole Have Jørgensen. I samarbejde med Kjeld Hansen blev det lokalefugleliv beskrevet i ”Ornitologiske Undersøgelser i Midtjylland” – en af de mange lokalrapporter fra først i 70’erne – den udkom i 4 år. Bogen ”Midtjyllands Fugle” fra 1970 står på boghylden ”med hilsen fra forfatteren”.
Arbejdet med de lokale rapporter førte også til en del af forfatterskabet i den første årsrapport fra 1970 (”Småfugle” i samarbejde med Kjeld Hansen).
Alle forfatterne (lokalredaktørerne) mødte op en weekend, hver med deres rapport. Herefter blev der skrevet på livet løs. Nogle rendte lidt forvirret rundt med deres notesbøger og spurgte denne eller hin forfatter om de nu havde husket lige denne fugl. Inden man afsluttede mødet, var rapporten færdig. Det var andre tider dengang.
Det var også i starten af ’70erne Hans Ulrik blev ringmærker. Dels på Hesselø sammen med Jørgen Rabøl og co. og dels på Hjelm sammen med Kjeld Hansen, m.fl.
I de år blev DOF’s lokalafdelinger oprettet og Hans Ulrik var foregangsmand i dannelsen af en lokalafdeling i Ringkøbing Amt i 1972. Nu hedder afdelingen DOF Vestjylland.
Efter de første par år med biologistudiet i Århus flyttede han til København i 1973 og blev som studentermedhjælper engageret i arbejdet i DOF’s lokaler på Fælledvej.
I DOF blev de faglige grupper dengang typisk ledet af studerende. Da Ole Have Jørgensen fik arbejde som færdiguddannet blev stafetten i Småfuglegruppen derfor givet videre til fire yngre studerende - Hans Ulrik, Sten Asbirk, Karsten Laursen og Lasse Braae. (Dengang udgjorde ungdommen den største del af medlemsskaren i DOF!).
Det første vi måtte erkende, da vi overtog arbejdet var, at den anvendte metode – kortlægningsoptællinger, var alt for tidskrævende for at have nogen mulighed for større gennemslagskraft. Vi sadlede derfor om i 1975 og introducerede punkttællingerne og igangsatte dem for alvor fra 1976. Der blevet foretaget både vinterfugle- (Hans Ulrik og Steen Asbirk) og ynglefugleoptællinger (Karsten Laursen og Lasse Braae) og der blev udgivet halvårlige rapporter. Projektet er stadig en af hjørnestenene i DOF’s moniteringsarbejde.
Fra den glade studietid bør også nævnes vores feltarbejde på Harboøre Tange i et Dorethe Bloch projekt med ledningsdræbte fugle. Det var tre uger i et fuglerigt område, men de store kraftledninger igennem naturen kostede dyrt for fuglene. Mange måtte lade livet og vi blev ret gode til medlidenhedsdrab for de individer, der ikke allerede var døde. En ilde tilredt Skovhornugle kunne vi dog ikke klare med håndkraft – den måtte gasses via bilens udstødning.
Arbejdet foregik i skyggen af Cheminova – som vi også snakkede en del om, hvilket antagelig var med til at forme vores naturpolitiske indstilling senere i livet. Fritiden gik med havfugleobservationer ved Langerhuse – en ret ny disciplin dengang, der gav flere af deltagerne en håndfuld nye arter. Vi måtte også konstatere, at det lokale natlige byliv i Lemvig havde en andet indstilling til humor end os.
Specialet på biologistudiet i 1978 var naturligvis ”Redehabitatvalget hos Vibe, Stor Kobbersneppe, Rødben og Brushane på reservatet Tipperne, Vestjylland” – Tipperne hvor Hans Ulrik tilbragte mange, mange dage med observationer af fuglene.
Også i 1978 var Hans Ulrik med til at starte hele sagen om forureningen og giftkatastrofen omkring Cheminova på Harboøre Tange og udledningerne ved høfte 42. Fundet af et stort antal døde terner og måger vakte dengang stor opmærksomhed og satte gang i store protester og undersøgelser af sagen. Forureningen fra pesticidproduktionen på fabrikken er fortsat til stor diskussion.
Fra 1976 til 1979 var Hans Ulrik medlem af DOF’s hovedbestyrelse og I en periode var han også aktiv i Rovfuglegruppen.
Fra 1979 til 2013 var Hans Ulrik ansat i Fredningsstyrelsen. Der er talrige eksempler på den kæmpeindsats han her gjorde for at få beskyttet og genoprettet de danske naturværdier. Både for naturens skyld, men i særdeleshed for fuglenes skyld.
Et citat fra ham fra dengang viser hvordan politikernes prioritering var i forhold til de sparsomme danske naturværdier ”Fugleforekomsterne er i dag et restprodukt, der bliver tilbage i landskabet, når de forskellige samfundssektorers behov for udnyttelse og brug af landskabet i øvrigt er opfyldt.” Udsagnet viser hvor meget op ad bakke naturbeskyttelsen var for 30-40 år siden – og faktisk på mange måder stadig er i dag
I en 3-årig periode fra 1999 til 2002 havde Hans Ulrik orlov fra Fredningsstyrelsen for at lede et stort naturbeskyttelsesprojekt på Borneo. En kæmpe indsats der berømmes den dag i dag.
Da foreningen skulle udgive et jubilæumsskrift i 2006 i anledning af de 100 år, fik Hans Ulrik opgaven med at skrive om DOF’s faglige grupper. Artiklen er meget fint dækkende og absolut læseværdig (kan læses på nettet DOF.DK). Blot endnu et eksempel på, at når han fik en opgave, så var man sikker på, at den var i gode hænder og at resultatet ville blive af høj kvalitet.
Efter sin pensionering i 2013 og fra 2014, hvor Hans Ulrik sammen med sin hustru Bente købte Krebsgården på Agersø, har vi i DOF Vestsjælland haft enorm glæde og gavn af Hans Ulriks engagement i lokalafdelingen. Som medlem af vores naturpolitiske udvalg og som kommunerepræsentant i Naturforum i Slagelse, har han spillet en uvurderlig rolle i vores arbejde.
De store mærkesager i hans arbejde har været kampen mod opførelsen af en vindmøllepark ved Omø Syd, hvilket førte til oprettelse af et EU-Fuglebeskyttelsesomåde; en stadig kamp med forureningen af Agersø Sund fra virksomheden IWS der oprenser spildevand og senest kamp mod opførelsen af vindmøller i det midtjyske område han voksede op i.
Men i mange, mange af de mindre, lokale naturpolitiske sager i hele det vestsjællandske område har vi kunnet trække på Hans Ulriks store viden og erfaring. Samtidig har hans store netværk været af uvurderlig værdi i mange andre sager. Det vil være uerstatteligt.
Samtidig med sit naturpolitiske engagement har Hans Ulrik genoptaget ringmærkningen og på Krebsgården har han hvert år hygget sig med at ringmærke tusindvis af fugle. Imponerende!
Vi har begge haft glæden ved at have kendt Hans Ulrik i mere end 50 år og tænker nu tilbage på hans kæmpe indsats for fuglene og naturen.
Æret være hans minde.
Lasse Braae og Morten Jensen
